Skærmbillede 2017-05-04 kl. 11.32.08.png

Logens historie 

På grundlag af broder storsire Chr. Rasmussens appel om, at større loger burde deles for at skabe større aktivitet og tilgang indenfor ordenen, stiftede efter forudgående undersøgelser 36 brødre af loge nr. 48 Hertha den 27. november 1974 Odd Fellow foreningen ”Dybbøl Banke”. Foreningens første og eneste bestyrelse kom til at bestå af brødrene ex.m. Knud Pedersen, ex.m. Harald Petersen og broder Thorolf Sander-Larsen.  

Man var i foreningen enige om, at denne ikke skulle have lang levetid, men snarest skulle institueres som loge. i slutningen af november 1974 ansøgte man storlogen om tilladelse til, at danne en ny loge i Sønderborg med navnet Dybbøl Banke. Navnet var valgt af historiske grunde, og som et minde om de tapre danske soldater, der kæmpede ved stormen på Dybbøl den 18. april 1864. I december måned samme år forelå storlogens godkendelse og tilladelse, hvorefter følgende fem brødre ansøgte om logens fribrev: Brødrene Knud Pedersen, Harald Petersen, Ejvind Marienlund Kristensen, Anker Nielsen og Thorolf Sander-Larsen. Institueringen blev fastsat til lørdag, den 19. april 1975 og samtidig meddelte storlogen, at logen ville få nr. 100 af de danske loger.

Ved institueringen og installationen af logens første embedsmænd fungerede broder storsire Chr. Rasmussen, broder dep.storsire Preben O. Rasmussen, broder storsekr. Walter Holm, broder storskatmester Asger Jensen, broder ex-dep. storsire Edmund Melander og broder Distriksdeputeret Storsire. Peter F. Christensen.

Logens første embedsmænd var: 

OM br. Harald Petersen, 
UM br. Ejvind Marienlund Kristensen, 
sekr. br. Ernst Weng, 
Kasserer br. Anker Nielsen
Skatmester br. Henry Arnspang. 

Som logens første ex.m. indsattes foreningens formand og igangsætter br. Knud Pedersen. Logens første Ceremonimester blev br. Frithiof Larsen og logens første Inspektør br. Rasmus Harboe. Som storrep. valgtes: 1. storrep. br. Knud Pedersen og som 2. storrep. br. Harald Pedersen.

Trods smertelige tab ved gode brødres alt for tidlige død i logens første år, formåede logen hurtigt at befæste sin stilling, og skiftende embedsmænd har dygtigt og målbevidst videreført stifternes visioner.

Logen er medejer af ordensbygningen Slotsgade 21-23, Sønderborg, tillige med søsterlogernenr. 20 Veritas,nr. 84 Svanenog broderlogenr. 48 Hertha....

 

Ordensbygningens historie

Stedet har været bebygget fra det tidligste Sønderborgs tid. De ældste oplysninger om bebyggelse her på stedet er, at skipper Chr. Møller i 1735 overtog ejendommen efter sin far, og efter hans død i 1761 gik den i arv til sønnen, som også var skipper og hed Chr. Møller.
Sidstnævnte døde her på stedet som 88-årig, og ejendommen overgik til en ugift datter – Marie Møller – som levede her til hun døde som 85-årig i 1812.

Her blev ejendommen overtaget af en gæstgiver Chr. Lorenz Hansen, som ejede stedet indtil 1821. Han har foretaget visse bygningsændringer og forbedringer, hvilket bl.a. kan udledes af at ejendommen i 1821 blev vurderet til 1.770 Rigsdaler, og få år før havde været vurderet til 1.550 Rigsdaler. Den ældste kendte ejendomsskyld er fra 1761, da værdien blev sat til 467 Daler, inflationen har også været kendt dengang, for sandsynligvis uden at ejendommen ændredes, er den i 1791 vurderet til 810 Daler (næsten en fordobling i 30 år). 
Men den her gæstgiver, som ejede stedet i 9 år, var en driftig og dygtig kromand, og penge må han har rådet over, for han fik i 1815 anstillet sådan noget her i byen nymodens, som et hus med keglebane, som blev vurderet til 210 Rigsdaler. Han fik også etableret et havehus for gæsterne og indrettet en ”appartement”. Samme gæstgiver var også Sønderborgs bykasserer (kæmner). Så han har været en betroet mand.

Men bebyggelsen her har tidligere været en ganske anden end nu. I vurderingerne er helt fra før 1800 opgivet størrelse i alen eller fag af bebyggelsen. Disse mål har jeg omregnet til meter mål og fundet frem til, at bebyggelsen dengang bestod af et beboelseshus på ca. 9 x 20 m, et krydshus (mellemhus) på ca. 7 x 9 m, en stald på ca. 7 x 12 m og her ud over en svinestald, en lille tilbygning og et halvtag. Disse bygninger har været i bindingsværk og sandsynligvis stråtækket. Først i vurderingen 1851 nævnes et grundmuret hus af en størrelse på 11 x 17 m, og da huset vi nu sidder i er 10,6 x 15,6 m antages det at det væsentligst er opført omkring 1850. Det her grundmurede hus blev da også vurderet tik ikke mindre end 3.000 Rigsdaler.
Dengang – i 1851 – var vaskehuset stadig i bindingsværk, men blev ombygget og forstørret i 1852. I 1854 tilføjedes en nybygning, som efter størrelsesangivelsen må være nuværende køkken- og ”cigarkasse” fløj. Og således har det efterhånden været et anseligt og kostbart hus, som da også i 1854 var vurderet til 4.460 Rigsdaler.